I Con3bute tror vi på, at vi kan ændre vores holdning til både os selv og dem, vi synes er anderledes, hvis vi arbejder med vores viden. Både den viden vi har om andre, men i høj grad også den viden, vi har om os selv. Vores egen selvforståelse har kæmpe stor indflydelse på den måde, som vi møder dem, vi synes adskiller sig fra os.
Vil vi arbejde med vores forståelse og relationer til andre, er det derfor enormt vigtigt, at vi også arbejder med den viden, vi har om os selv! Hvordan ser din egen kulturelle selvforståelse ud? Hvilke fortællinger lægger du til grund for den? Og hvorfra kommer din viden?
I Con3bute har vi i julen 2019 valgt at udfordre vores viden og forståelse af julen, fordi det er en højtid, som fylder rigtigt meget for mange danskere. Men hvad ved vi egentlig om julen? Hvorfra kommer vores juletraditioner? Og er julen noget særligt dansk? Følg med og bliv klogere i Con3butes julekalender!